Følg organisationsbestyrelsens arbejde
Her kan du møde AKB, Københavns organisationsbestyrelse, se hvad de brænder for og holde dig opdateret om deres arbejde.
Det sker
-
23Maj2024
Møde i organisationsbestyrelsen
-
27Maj2024
Møde i organisationsbestyrelsen
-
8Juni2024
Repræsentantskabsmøde
Følg vores arbejde via vores nyhedsbrev
Du kan løbende følge med i vores arbejde i organisationsbestyrelsen. Her fortæller vi nyt om AKB, København, vores arbejde med AKB, Københavns fire pejlemærker og meget mere. Du kan få nyt fra organisationsbestyrelsen direkte i din indbakke.
Bjørn Petersen, formand
Formand siden 1996 og har dermed for nyligt fejret 25 års jubilæum som formand for AKB, København. Bjørn har boet hele sit liv i AKB, København, altså siden 1945, og bor i dag i en af AKB, Københavns afdelinger på Nørrebro. Han er i øvrigt også medlem i KAB's bestyrelse og med i BL's 1. kreds.
"Det gode ved at bo i almene boliger er, at beboerne har muligheder for at påvirke budgettet og hermed huslejen og udviklingen i boligafdelingen. Desuden er det vigtigt, at der ikke er nogen ejere, der har en fortjeneste."
Mikkel Warming (næstformand)
Næstformand og særligt udpeget bestyrelsesmedlem. Har boet i AKB, København siden 2008 og er formand for afdelingsbestyrelsen i Frederiksholm Karré 18
"I mit arbejde i OB brænder jeg for at skabe rammer for endnu flere stærke, åbne og mangfoldige fællesskaber for beboere i AKB, København og for at gøre vores boliger endnu rarere at komme hjem til."
Jette Bergenholz Bautrup
Særlig udpeget bestyrelsesmedlem. Jette har siddet i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation og i Folketinget, hvor interessen har kredset om det sociale og det boligpolitiske arbejde.
"I min 25 år som medlem i OB har jeg set store forandringer til gavn for beboerne. For mig er det vigtigt, at vi i OB lytter til afdelingsbestyrelserne og beboerne, så vi få beboernes røst og ønsker til at gå op i en højere enhed med lovgivningen."
Omar Abachri
Omar har boet sammenlagt mere end 10 år i AKB, København. Han er medlem af afdelingsbestyrelsen i Grøndalsvænge og har dermed været med til opstart af driften af en AlmenBolig+-afdeling.
"Det gode ved at bo i almene boliger er mangfoldigheden og stabiliteten. Det mærker man især, når man som jeg bor i en AlmenBolig+-afdeling og er flere om "at trække læsset", når der eksempelvis skal saltes og vedligeholdes. Det giver et stærkt, godt og trygt naboskab."
Peter Dam
Peter er formand for Frederiksholm karré 7 og medlem af Teknik- og Byggeudvalget i KAB.
"Vi skal vise, hvad de almene boliger kan. At vi er et fællesskab, der kan gøre en forskel og har plads til alle. Det er for mig grunden til, at jeg er en del af organisationsbestyrelsen."
Bo Rasmussen
Særligt udpeget bestyrelsesmedlem. Bo er forhenværende Kommunaldirektør i Gladsaxe og Alberslund Kommune.
"Jeg har hele livet boet til leje i København og i den sammenhæng været en del af
beboerdemokratiet. I mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med områder og problemstillinger, der er tæt forbundet med det at bo alment."
Flemming Biirsdahl
Flemming har været med i afdelingsbestyrelsen i Øbrohus i mere end 10 år og er i dag næstformand i afdelingen.
"Bæredygtighed ligger mit hjerte nær og især den grønne omstilling inden for byggeri og generel drift i AKB, Københavns afdelinger."
Søren-Emil Schütt
Søren-Emil bor i Lundtoftegade, hvor han er i en årrække var medlem i afdelingsbestyrelsen og i dag formand for afdelingen.
"Jeg er ikke en gammel garvet beboerdemokrat. Det tror jeg faktisk er en fordel på mange måder. Jeg brænder især for at vise alt det, vi almene beboere kan bidrage med. Jeg oplever meget, at den almene sektor er under beskydning fra mange sider. Det vil jeg gerne være med til at påvirke."
Freddy Hansen
Freddy bor i Bellahøj og har boet alment i 20 år. Alle årene har han været aktiv i beboerdemokratiet. De seneste 7 år i Bellahøjs afdelingsbestyrelse.
"Jeg er en del af følgegruppen for renoveringen af AKB, København Bellahøj. I organisationsbestyrelsen bidrager jeg derfor blandt andet med stort kendskab og viden om komplicerede renoveringssager og erfaringer med samarbejde på tværs."
Nyt fra organisationsbestyrelsen
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyt direkte i din indbakke.