radiator

Radiatorer

Gode råd til brug af radiatorer

  • Vinduer, der står åbne – blot på klem– koster varme! Hold dem derforlukkede, når der fyres. Men luft ud hver dag på følgende måde: Luk for radiatorerne. Åbn vinduer og eventuelt døre i ca. 5 minutter. Luk igen og stil radiatorventilerne præcis som før.
  • Skru ned og luft ud i soveværelset til natten. Skru op for varmen igen næste morgen.
  • Lad ikke enkelte rum i boligen være helt uden varme.Det kan give fugtproblemer og gøre det vanskeligt at holde varmen i naboværelser. Hold minimum 15 grader i rum, du ikke benytter. Luk altid dørene til rum, der ikke benyttes, så undgår du træk.
  • Brug alle radiatorer lige meget. Det giver en bedre og mere behagelig fordeling af varmen. Samtidig udnyttes energien mere effektivt. Én fuldt åben radiator bruger mere varme end fire, som "kører for kvart kraft".
  • Selvfølgelig kan du skrue ned for varmen om natten og om dagen, hvis du ikke er hjemme – men ikke for meget. Er vægge og møbler først gennemkolde, koster det ekstra at varme op.
  • Dæk aldrig radiatorer eller termostater med gardiner, møbler og lignende. Brug aldrig radiatorerne som tørrestativ – det koster ekstra varme.

En del beboer ringer med spørgsmål vedrørende målerne. Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål og svar nedenfor.

Hvorfor tæller målerne ikke ens, selvom termostaterne står på det samme?

Selvom termostaterne er indstillet ens, vil radiatorerne, afhængig af deres størrelse og placering, afgive

forskellig mængde varme. F.eks. vil en radiator, som skal opvarme et stort rum bruge mere energi end en tilsvarende radiator, som er placeret i et mindre rum.

Hvad koster varmen i år?

Prisen på varme varierer fra år til år. Derfor kendes enhedsprisen først, når regnskabet er gjort endeligt op. Du kan således først se, hvad prisen er, når du modtager din varmeopgørelse.

Hvordan reagerer målerne på at blive tildækket?

Når en radiator og/eller måler er “lukket inde” – f.eks. bag en sofa – eller er tildækket med vasketøj, registrerer måleren det som et ekstra forbrug, fordi radiatoren ikke kan slippe af med varmen. Det koster ekstra på varmeregningen.

Hvordan reagerer målerne på andre varmekilder?

Varmemåler såvel rummets som radiatorens temperatur og vil først registrere et forbrug, når radiatoren er varmere end rumtemperaturen. Derfor vil måleren ikke registrere varmen fra f.eks. en varmeblæser eller anden opvarmningsform