altaner

Altanregler

Der henvises til Øbro 95 vedtægter samt husorden, som kan findes på vores hjemmeside. Derudover er der fastsat følgende ordensregler for altaner: Ophold på altanerne er underlagt samme regler, som den generelle husorden. Det vil sige at der skal være ro på den enkelte altan søndag - torsdag kl. 22, og fredag & lørdag kl. 23.

  1. Beboere med altan skal være ekstra lydhøre for evt. klager fra naboer.
  2. Altanerne skal holdes rene og ryddelige og ikke bruges til opmagasinering (her henvises til storskrald eller loft/kælderrum), så som opbevaring af møbler, papkasser, affald, køleskabe og lignende. Vasketøj, hængekøjer m.m. må ikke overstige altanens håndliste.
  3. Cigaret skodder og andre typer affald må ikke smides fra altanerne.
  4. Fordring af fugle og andre dyr fra altanerne er forbudt.
  5. Altanerne samt husets vægge må ikke males.
  6. Det er lejernes ansvar at trægulv og håndlister skal olieres forår og efterår. Dette skal gøres af hensyn til garantien på altanerne.
  7. Rygning på altan bør ske under hensyntagen til de øvrige beboere.
  8. Det er ikke tilladt at bruge åben ild eller kuglegrill på altanerne af hensyn til brandfare og røggener. Dog er det tilladt at anvende gasgrill med op til 5 kg. gasflasker samt andre ild- og kulfrie grilltyper. Ved brug af gasgrill eller anden ild- og kulfrie grilltyper på altanerne opfordres beboerne til at udvise størst muligt hensyn til de omkringboende, herunder at tilsikre et minimum af røgudvikling.
  9. Levende lys er tillades, hvis det er placeret i brandsikre beholder.
  10. Beboerne har, efter forudgående godkendelse fra ejendomskontoret, ret til at montere udstyr på ejendommens vægge bag egen altan. (evt. markiser eller fast parasol skal være i samme farve og må ikke vise nogen form for reklamer, som besluttet af bestyrelsen jf. punkt 13)
  11. Der skal tages skærpet hensyn til underbeboer i forbindelse med vanding af planter på altanen samt oliering af trægulv og håndlister/gelænder.
  12. Der må kun monteres altankasser på altanens yderside, såfremt disse er nagelfast fastmonteret ved brug af beslag eller lignende. Den nagelfaste montering skal ske uden indgreb i altanens konstruktion.
  13. Altanerne må ikke indhegnes med net eller lignende.
  14. Der må monteres tekstildug til afskærmning på altanerne. Ligeledes må der afskærmes med gennemsigtigt plexiglas. Afskærmningen må maximalt ske i højden til håndlisten. Tekstildug skal udføres i farvekoden RAL9001 ( Lys beige)
  15. Der må ikke holdes husdyr på altanen, herunder f.eks. kaniner eller fugle i bur.
  16. Der må ikke være blinkende lygter eller blændende lys på altanerne, som kan genere andre beboere. Der opfordres til at slukke lys og anden belysning senest kl. 23.00.
  17. Der må ikke ligge større mængder af sne på altanerne. Det er altanejerens opgave og ansvar at friholde altanen fri for sne i vinterperioden. Ved bortskaffelse af sne og evt. istapper ud over altanens kant skal beboerne sikre at der ikke færdes andre i gården mens arbejdet foregår. Der må ikke saltes på altanerne, da salt kan nedbryde konstruktionen.
  18. Der må gerne stilles juletræ på altanen i juleperioden.
  19. Altanen må max. Belastes med 200 kg. Pr. m2. tænk over hvor mange der opholder sig på altanen samtidig
  20. Husk vedligeholdelse af altanen, se vedlagte vedligeholdelsesplan.