Om boligen

Oplysning om boligen

Oplysning om boligen:

I dette afsnit gennemgås de praktiske detaljer om din bolig. Oplysningerne er opstillet i alfabetisk rækkefølge:

Affald og genbrug:

Køkkenaffald lægges i pose, der lukkes, eller pakkes forsvarligt ind, inden det placeres i containeren. Containeren står i bygningen i midten af gården.

Løst papir, aviser, blade, reklamer og lignende skal lægges i papirs containerne, der står ved affaldscontaineren.

Flasker og glas kan lægges i glascontaineren ved containeren i gården

Brugte batterier lægges i boks i ved container.

Ved større affald som møbler, tæpper, papkasser og lignende. Benyttes storskraldsrummet.

Det er ikke tilladt at henstille affald og andre effekter på trapper eller andre fællesarealer.

Læs mere om affaldssortering 

Antenneanlæg - Tv og internet

I boligen findes tv stik og internet. Der er mulighed for at lave aftale med Yousee og Waoo om internet. 1. januar 2021 var den forhandlet pris med Waoo for 200/200 mbit 129 kr.

Der må ikke uden ejendomskontorets skriftlige tilladelse opsættes private antenner udvendigt på bygningerne.

Tilslutning må kun foretages med originale stik og kabler, idet tilslutning med uoriginale dele kan forstyrre dine naboers signalmodtagelse. Der må kun anvendes tilslutningsmateriel, som er godkendt af P&T.

Ledning mellem antennestikdåse og modtager skal være så kort som mulig, for at opnå gode modtageforhold.

Indgreb i antennestikdåserne må kun foretages af fagfolk. Det er ikke tilladt at jordforbinde apparaterne, heller ikke til radiatorer, vandrør eller lignende. Eventuelle udgifter

Ved defekt antennestikdåse rettes omgående henvendelse til ejendomskontoret, der foretager reparationen.

Blandingsbatterier:

Blandingsbatterierne kan være forsynet med en si, også kaldet en perlator. Sien opfanger urenheder i vandet og fungerer samtidig som vandsparer. Sien på afløbstuden skrues af og renses mindst en gang om måneden på grund af vandets kalkindhold.

Dette gøres lettest ved at lægge sien i lidt eddike natten over. Afkalkningsmidler til kaffemaskiner kan også anvendes.

Sien skal altid skrues på igen så hurtigt som muligt.

Hvis en hane drypper, skal du henvende dig på ejendomskontoret. Dryppende haner forårsager unødigt vandspild.

Boring i vægge:

Af hensyn til de murede elinstallationer må der ikke bores eller fastgøres med søm og skruer lodret over og under afbrydere eller nærmere end 10 cm fra dørindfatninger. Pas desuden på aftrækskanalerne i køkken og bad.

Husk at følg husordens regler om larm 

El-installationer:

I alle boliger er der mulighed for at fremføre 400 V. Installering af 400 V skal udføres af autoriseret el-installatør og vil i de fleste tilfælde kræve en ændring af målertavlen. Udgifter til dette skal du selv betale. Hvis der opsættes over 3 grupper på eltavlen, skal der skiftes målertavle, dette skal du ligeledes betale.

Alle boliger er forsynet med HPI eller HPFI-relæ.

Ved defekte el-installationer skal du kontakte ejendomskontoret 

Hvis fejlen skyldes slid og ælde, betales reparationen af afdelingen.

Hvis strømmen svigter helt eller delvis, bør du efterse det automatiske relæ

Ved kortslutning eller overbelastning springer melderen ud. Brugsgenstanden, der har forårsaget overbelastningen eller kortslutningen, fjernes fra stikkontakten eller lampeudtaget, og sikringen udskiftes med en ny.

Såfremt melderen efter sikringsudskiftningen igen springer ud, skal du kontakte ejendomskontoret

Der må ikke anvendes andre størrelser sikringer, end der er angivet på sikringstavlen.

Hvis fejl på el-installationen kræver øjeblikkelig afhjælpning, se under vagtplan hvis fejlen opstår uden for ejendomskontoret normale åbningstid.

Elafregning sker hver måned på jeres husleje.

Det er ikke tilladt at male afbryder eller stikkontakter over 

Læs mere om el regning. 

Gasinstallation:

Boligen er forsynet med gasinstallation til madlavning.

Til boligen hører ikke gaskomfur. Ønsker du at montere gashaner og gaskomfur, bedes du rette henvendelse til ejendomskontoret

Montering af gaskomfur må kun foretages af autoriseret vvs-installatør.

Ejendomskontoret er behjælpelig med at rekvirere håndværkere.

I tilfælde af fejl eller forstyrrelser i gastilførslen, kontakt ejendomskontoret 

Køleskab:

Boligen er ikke forsynet med køleskab.

Installation af køleskab skal ske til stikkontakt med jordforbindelse, med mindre der er opsat HPFI-relæ.

Loftrum:

Til boligen, dog ikke klubværelser hører et loftrum. Der er lås på loftrummet, Udgifter til vedligeholdelse og nødvendig fornyelse af låse og nøgler til loftrum afholdes af lejeren.

Lås til dør, ind til bolig og loft:

Udgifter til vedligeholdelse og nødvendig fornyelse af låse og nøgler til boligen og loftrum afholdes af lejeren.

Opvaskemaskine:

Det er tilladt at installere opvaskemaskine i boligen.

El- og VVS-installationer i forbindelse med installationen skal foretages af autoriserede installatører. ejendomskontoret skal søges om tilladelse inden opsætning.

Skema kan hentes her 

Postkasser:

Der er opsat navneskilte på postkasser til samtlige lejemål.  Ønsker du ændringer af navnene på postkassen, bedes du rette henvendelse til ejendomskontoret  

Udgifter til vedligeholdelse og nødvendig fornyelse af lås og nøgler til postkasseafholdes af lejeren.

Porttelefon:

Udvendig ved hovedtrappens indgangsdør er opsat porttelefon. I entreen i hver bolig er opsat svartelefoner.

Adgangsdøren åbnes ved tryk på knappen, som er placeret på svartelefonen. Tryk på knappen i ca. 4 sekunder.

Radiatorer:

På alle radiatorer er der monteret termostatventil. Hvis rørene er varme, men radiatoren kold, kan det skyldes, at der er opnået den temperatur i rummet, som termostatventilen er indstillet til. Termostatventilen har derfor lukket for varmen. Ventilen åbner igen automatisk, når temperaturen i rummet falder.

Hvis føleren sidder på fodpanelet under radiatoren må den ikke tildækkes med gulvtæppe eller lignende. Tildækkes føleren, virker termostaten ikke.

Hvis radiatorventil ikke giver varme, kan man prøve at skrue op og ned flere gange. Det plejer at hjælpe på det. 

Er du i tvivl, eller opstår der problemer, så kontakt ejendomskontoret.

Ringeanlæg:

I nogle boliger er ringeklokke med batteri anbragt over hoved- eller køkkendøren.

Med mellemrum vil det være nødvendigt at udskifte batteriet. Du skal selv betale udgiften til nye batterier.

Telefon:

Der er normalt telefonstik i boligen.

Første stik i boligen er et såkaldt monopolskillepunkt. Ved reparation af dette tilkaldes TDC. Reparation sker for din regning.

Du vil ligeledes kunne modtage telefonydelser via Waoo eller Yousee

Trappevask:

Ejendomskontoret står for løbende rengøring af hoved, køkkentrapper og loftgange

Du må selv afvaske din hoved- og køkkendør. Husk at støvsuge under og over jeres måtter 

Udluftning:

Undgå problemer med fugt.

En person udvikler dagligt 3 til 4 liter vand i form af vanddamp fra madlavning, vask og ånde. Hvis denne vanddamp ikke ledes bort, vil der opstå fugtskader.

En bolig er for dårligt udluftet, hvis der er dug på ruderne. Husk er der dug på ruden specielt om vinteren, så tør dug væk med en klud.

Gør det derfor til en regel at følge nedenstående anvisninger.

Begræns produktionen af vanddamp i køkken og badeværelse og sørg for at fjerne den vanddamp, som opstår. Selv om der skal spares på varmen, må dette ikke føre til fugtig rumluft og dårlig luftkvalitet. Opvarmning af frisk luft koster ikke særligt meget.

Udsugning i køkken og badeværelse sker gennem aftrækskanaler.

Ved at lægge låg på gryderne, hindrer man, at der slipper for meget em ud i rummet. Samtidig sparer man energi. Luft godt ud i køkkenet efter madlavningen.

Boligen skal udluftes mindst én gang om dagen, men lad ikke vinduet stå åbent for længe. 5-10 minutters udluftning er tilstrækkeligt til at luften fornys, uden at vægge og gulv bliver afkølet.

På den måde koster det meget lidt at varme den friske luft op.

Du må ikke lukke helt for varmen i ubenyttede rum, idet der derved kan opstå fugtskader.

I nattens løb dannes der meget vanddamp i soveværelset. En stor del samler sig i sengetøjet, som derfor bør udluftes grundigt. Det er desuden en god regel at vende madrassen hyppigt. Tørring af tøj i boligen bør begrænses

Møblerne bør holdes i en passende afstand fra ydervæggene, så luften kan komme til, og der ikke samles fugt bag møblerne. Mugpletter dannes særligt bag møbler og skabe, der står for tæt mod ydervæggene. Væggene bliver kolde, og der opstår derfor fugtighed.

Vand, varme og sanitet:

Dryppende vandhaner og løbende cisterner medfører et fordyrende merforbrug af vand, ligesom det lydmæssigt kan være til gene for andre beboere.

Badeværelse hvor der er badekar, er det kun oppe i badekaret der er badezone. Tjek afløbsrist jævnligt.

Meget vigtigt: Undgå at der kommer vand ind under badekar, der er udluftning ved afløb.

Varmt- og koldtvandshaner, radiatorventiler, cisterner og afløb vedligeholdes af afdelingen.

Henvend dig derfor straks til ejendomskontoret ved fejl eller uregelmæssigheder.

Hvis uheldet er ude og der opstår vandskade, skal du omgående underrette ejendomskontoret. Samtidig skal du kontakte dit eget forsikringsselskab, da ejendommens forsikring ikke dækker eventuelle skader på indbo.

Vaskemaskine:

El- og VVS-installationer i forbindelse med installationen skal foretages af autoriserede installatører.

Der skal søges om tilladelse på ejendomskontoret inden opsætning.

Ventilation:

Der er aftrækskanaler i boligen.

Det er ikke tilladt at bruge aftrækskanal til at koble emhætte mm. til.

Stop ikke aftrækskanalen med klude eller lignende.

Vinduer:

Der er isat energiglas i det inderste vindue, det er vigtigt at der ved rengøring ikke bruges skraber eller andre skarpe genstande til at gøre det rent. Da der sidder en "film" på ruden

Meget vigtigt: Ved maling af vinduer, er det vigtigt at i ikke maler tætningslisten også kaldt Q-lon liste. Gør man det kommer tætning af vores fortsatsvinduer ikke til at virke.