Historie fra 1943-1984

Vi er ikke de beboere, som har boet her i længst tid siger ægteparret. Ejendommen blev i 1929 opført af AKB som dengang var et aktieselskab, og vi flyttede først ind i 1943, men vi har da boet i den samme lejlighed i 41 år og vil gerne fortælle hvad vi husker fra tiden her.

Indflytningen fandt sted under krigen – med tyskerne som forskansede naboer i den nærliggende kaserne, hvorfra de overvågede Borgmester Jensens Alle, der dengang var brolagt. Kørsel til og fra kasernen fandt bl.a. sted i hestetrukne prærievogne, som larmede mod brolægningen.

De første år var jo krigsår, og ejendommen indrettet derefter. I den nuværende vaskekælder var der indrettet beskyttelsesrum med jernafstivning og sandsække for vinduerne.

I gården var et rosenbed der, hvor hockeybanen nu ligger, blevet erstattet med et stort skur til tørv, som centralfyret måtte nøjes med. I stuerne var der så koldt, at vi tog radiatorskjulerne af, for at få noget strålevarme.

På loftet lå der sand i kasser til brug ved eventuel brand, hvis huset blev bombet, og i Borgmester Jensens Alle 1 var der uro og Hipo-overvågning da der blev fundet modstandsmateriale i danseskolens lokaler der, hvor børnehaven nu ligger.

Den 5. maj 1945 lavede en tyske krydser ”festfyrværkeri” med granatregn over Østerbro og vi rykkede i hast fra vinduerne mod Jagtvej til den mere sikre entre. Det viste sig da også at der var røget en granatsplint ned på hjørnet af Østerbrogade og Borgmester Jensens alle

Omgivelserne var fredelige og åbne dengang. Ved siden af biblioteket, hvor AKBs to højhuse nu ligger, lå 2 villaer med store haver, og bag biblioteket havde København Kommunale hestestalde.

Det siges at Øbro 95 blev bygget da den daværende direktør for AKBs aktieselskab, overretssagfører O, ønskede at lave et byggeri med store lejligheder, og selv fik han da også en af dem. Fra begyndelsen var nr 95 den finde del – med elevator – og i flere år påtænkte selskabets ledelse at bygge elevatorer i de andre opgange, men planen blev skrinlagt af økonomiske grunde. Da vi flyttede ind, talte beboerne om de gode tider, hvor man kunne få indrettet lejligheden med parketgulve, kunstfærdige glasdøre, paneler osv. Blot man traf aftale med overretssagfører O.

Huslejen (uden varmebidrag) var i 1940’erne 1825 kr om året for vores lejlighed på ca 145 m2. I dag er den 2800 kr om måneden.

I gården var der garager, og meget senere lejede vi en for 25 kr om måneden. I en periode betalte vi et gebyr på 15 kr. om året for at måtte benytte elevatoren i nr. 95.

Ejendommen har gennem tiderne haft forskellige tilnavne, alt efter hvem der omtalte den. Enten Pamperstiftelsen eller Den røde bygning.

Her boede folk i gode stillinger med råd til tjenestefolk. Ikke mange familier med børn. Da vores piger var i legealderen var der samtidigt 5 andre børn, som de kunne lege med i gården. Først da AKB blev omdannet til et socialt boligselskab i 1946, begyndte der at komme familier med flere børn i ejendommen.

95 st.tv boede statsminister H.C.Hansen i en periode. Hele lejligheden blev grundigt sikret med alarmsystemer, og flere stats og ambassadørbesøg, fandt sted her, bl.a. var den indiske statsmand Nehru på besøg i H.C Hansens hjem.

På 4. sal i nr 95 boede prins Erik, som var fætter til Kong Chr. X. Han holdt en gang om året lunch for den kongelige familie. SÅ blev den røde løber rullet ud i nr. 95, og bl.a. dronning Alexandrine, Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid kom på besøg. Kong Chr X var syg på det tidspunkt. Vore to små piger trykkede næserne mod vore ruder for at få et glimt af festlighederne: se der er kronprinsen, råbte de. Det viste sig at være en af de liberiklædte tjenere, som serverede. Men et vink fra den gamle dronning opnåede de dog.

Skuespilleren Kai Holm boede her også en tid.

Peder Nørgård, direktør for Stjernen, bestyrelsesmedlem i AKB og radiorådsformand igennem flere år, boede i Borgmester Jensens Alle 1, 1. tv, også hans døtre flyttede ind i lejligheder, så familien kunne mødes via køkkentrappen nr. 95-1.

I nr. 1. st.th. boede – da vi flyttede ind -  enken efter Staunings første kirkeminister P. Dahl også kaldet Pedal. Vi husker hende for nogle små episoder med vores ældste datter, som legede i gården. Hun blev irettesat. Du må ikke bande, lille Hanne. Det gør jeg heller ikke, svarede Hanne. Jo for du siger. Jeg sværger, og Hanne måtte lade være med at sige Ama’r med hånden hen over halsen.

Sådan blev der holdt øje med børnene, men de voksne måtte også passe på. Hvis man hængte dyner til luftning i vinduerne eller karklude til tørre i disse, blev man irettesat af varmemesteren. Miljøet skulle være pænt. Der var en del forretninger i huset.

Der har været en danseskole, hvor børnehaven nu ligger, en vinforretning, Ibfeldts købsmandsforretning, en radioforretning og en Figaro-frisørsalon – alle kælderforretninger under Østerbrogade 95