Færre madrester i skakten - flere penge i budgettet

Det er netop, hvad de ansatte i AKB, Københavns afdeling, Frederiksholm Karré 17, har gjort. Handleplaner og flere målrettede indsatser med fokus på afdelingens affaldsvaner har båret frugt, for det er lykkedes afdelingen at opnå en samlet besparelse på hele 80-90.000 kroner årligt. 

Mængden af restaffald er den helt store synder
Det koster penge at få afhentet sit restaffald af Københavns Kommune. Og det er dyrt! Derfor var det også oplagt at starte med at se på, hvordan man kunne nedbringe antallet af kommunens afhentninger. 

En måde at nedbringe mængder af restaffald på, er ved at fokusere på bedre affaldssortering og sikre, at der havner mindre affald i skaktene. Men det er kun muligt med hjælp fra beboerne. Det er nemlig deres affaldsadfærd, der afgør, hvor affaldet ender. Men hvis beboerne er skarpe på at sortere affaldet korrekt, havner en mindre andel i restaffald.

En hjælpende hånd til beboerne
Selvom det er et generelt krav, at Danmark skal affaldssortere, kan det nogle gange være svært at gennemskue, hvor de forskellige affaldstyper hører til. Skal den tomme mælkekarton f.eks. i plastisk eller i restaffald? For at imødekomme tvivlsspørgsmål som disse, søsatte Kim Ottosen og hans kolleger en række indsatser med fokus på bedre information og vejledning, som en hjælpende hånd til beboerne. Med indsatsen er det lykkedes afdelingen at nedbringe mængden af restaffald fra 20.000 liter til 10.000 liter, hvilket har sparet afdelingen den ene af de to ugentlige kommunale affaldsafhentninger – noget, der bestemt kan mærkes i økonomien.

Opmærksomhed, tilgængelighed og information
For at hjælpe beboerne på vej, omdelte de ansatte i driften tre ruller bioposer til alle lejlighederne i afdelingen ledsaget af en folder med guide til sortering af bioaffald.

”Vi omdelte en seddel med information i alle postkasser i afdelingen og delte samtidig bioposer ud, for at gøre det nemmere for beboerne at sortere deres bioaffald separat fra restaffaldet. Vi fortalte samtidig beboerne, at de bare skulle kontakte os, når de løb tør for poser, så kunne de få flere”, fortæller Kim Ottesen. 

Medarbejderne var derudover også ekstra opmærksomme på hver enkelt opgang i afdelingen. Hvis det viste sig, at der i en enkelt opgang stadig kom usorteret affald i skakten, indsatte de en ekstra, målrettet informationsindsats direkte til den opgang. ”Det har vist sig mere effektivt, end hvis vi havde skrevet ud til hele afdelingen”, lyder det fra Kim Ottosen.

Renere affaldsskakte sparer tid og penge
Da beboerne nu affaldssorterer, ender der langt færre madrester i skaktene. Det forebygger både lugtgener og skadedyrsproblemer. Og både affaldsskakte og affaldsrum skal rengøres sjældnere. Hvor det tidligere har været nødvendigt at få affaldsskaktene og -rummene rengjort af et specialfirma, er denne udgift nu sparet væk. Endnu bedre er det blevet efter, at afdelingen har fået sat logopac-poser i bunden af skakten, så affaldsrummene ikke længere bliver så beskidte.

Sådan gik Karré 17 til opgaven

• Før Karré 17 gik i gang med projektet, regnede ejendomsmesteren på, hvad der kunne lade sig gøre. Både i forhold til volumen og besparelser
• I maj 2021 fik alle beboere information og bioposer i deres postkasse
• De ansatte har yderligere forsøgt at hjælpe beboerne til bedre at sortere affaldet
• Efterfølgende har affald været et tema, der ofte bliver taget op i de månedlige nyhedsbreve, som bliver hængt op i opgangene
• Hvis de ansatte oplever, at enkelte opgange gentagne gange sortere affaldet forkert, modtager pågældende opgang en henvendelse i deres postkasser og der bliver sat information op i opgangen
• Karré 17 har afsat nogle arbejdstimer til at udskifte poserne i skaktene
• At skære den ene ud af to ugentlige skraldeafhentninger fra har samtidig sat krav til, at de ansatte organiserer og rydder op i skraldet i containerne i højere grad end før.

Ressourcer brugt på projektet

Det er svært at få alle beboere til at følge henvisningerne, men Karré 17 har oplevet, at deres indsats har skabt øget affaldssortering. De ressourcer, som de ansatte bruger på at informere og sortere affald, ville alligevel være blevet brugt uanset affaldsløsning.

Ud af de ca. 110.000 kr. Karré 17 sparer årligt, hvis man sammenligner med andre lignende boligområder, bruger afdelingen (under) 30.000 om året på indkøb af longopac-poser, og den fulde årlige besparelse lander altså på mellem 80.000 og 90.000.