Betalbare boliger

Robotterne sparede Grønnegården 1 mands arbejde i 25 dage om året

Grønnegården betalte 50.000 kr. for to robotplæneklippere. Anskaffelsen sparrede til gengæld afdelingen én mands arbejde i 25 dage om året. Grønnegården har nu en flot plæne samtidig med, at de har fået frigivet tid og ressourcer til andre, vigtige opgaver.

Pejlemærkeguide skaber dialog om ressourcer
Det var egentlig en test af AKB, Københavns pejlemærkeguide, der satte gang i projektet. De ansatte i Grønnegården satte sig omkring bordet en almindelig arbejdsdag og kiggede nærmere på, hvad spillepladen kunne. Det skulle vise sig at være et godt værktøj til at skabe dialog i gruppen. Ud af samtalen voksede mange ønsker til afdelingens brug af ressourcer og her var plæneklipning ét af emnerne.

Græs koster ressourcer
Det stod hurtigt klart for gruppen, at græsset var et af de steder i afdelingens drift, hvor man kunne spare ressourcer, frigive tid til andet og dermed nedbringe udgifterne. Det viste sig faktisk, at det kostede afdelingen 1 mands arbejde i 25 dage om året at holde afdelingens græsplæner.

Luftfoto af Groennegaarden i Sydhavnen

Luftfoto af afdelingen. Kilde: krak.dk

”Opgaven med at slå græs er jo ikke kun at ”gå rundt” med en plæneklipper. Det tager også tid at fylde benzin på maskinen, hive den frem og sætte den tilbage i skuret, fjerne legetøj fra græsset og gå fra opgaven, fordi telefonen ringer”, fortæller Dennis – driftschef i Grønnegården.

De ansatte på ejendomskontoret satte sig for at lave en handleplan – altså en plan for deres ønske om at nedbringe ressourcer og udgifter til græsslåning, så der blev mere tid til andre vigtige opgaver. Da de gik i gang med at undersøge markedet, kunne de hurtigt se fordelene ved at anskaffe sig nogle robotplæneklippere.

Kun fordele ved robotplæneklipperne
”Jeg kan ikke finde nogen ulemper ved, at vi har investeret i de her robotplæneklippere”, fortæller Dennis og fortsætter ”Nu er plænerne flotte, beboerne er ikke generet af larm, fordi plæneklipperne er indstillet til at klippe græs i arbejdstiden, og der ligger ikke tørt, afklippet græs på plænerne og generer. Personalet skal kun trimme græsset i hjørner og kroge, hvor maskinerne ikke kan komme til. Det bedste af alt er, at vi har fået frigivet en masse timers arbejde, som vi nu kan bruge på andre, vigtige opgaver”, afslutter Dennis.

Sådan gik Grønnegården til opgaven
  • Gruppen startede med at undersøge, hvilke robotmodeller og tilbud, der var på markedet.
  • Da de havde fundet et mærke, en pris og en leverandør, præsenterede de projektet for afdelingsbestyrelsen, som godkendte købet.
  • Derefter kontaktede afdelingen et firma, der har erfaringer med den valgte model.
  • Leverandøren besøgte afdelingen for at besigtige terrænet, vejlede i maskinernes størrelse og antal maskiner ud fra de græsarealer, der er i afdelingen.
  • Leverandøren lagde derefter spor i græsset, så maskinerne holder sig på plænerne. Leverandøren etablerede også dockingstationerne og indstillede robotplæneklipperne til kun at køre i hverdagene om formiddagen.
Grønnegården: do's and don'ts
  • Kig på flere leverandører og undersøg, hvilken support, der følger med.
  • Sørg for at vælge et firma, der har erfaringer med den model, I ønsker og som kan besøge afdelingen og besigtige terræn og vejlede i størrelsen på maskinen ud fra jeres behov.
  • Vær OBS på ikke at købe for småt. En maskine kan håndtere et vidst antal m2 på et givent antal timer. Det er vigtigt at vælge en maskine, der kan fuldende opgaven indenfor det ønskede tidsrum. Tag leverandør med på råd.
  • Der har været 1 ”uheld”. Nogle havde lagt et tæppe på græsset og der sad maskinen fast. Heldigvis er den ikke farlig, fordi den stopper af sig selv, når der ligger noget i vejen.
  • Hjørner og kroge rundt om borde og bænke skal stadig klippes manuelt, men kan nu klares på maks. en time om ugen.
Ressourcer brugt på projektet
  • Fra de opstartede projektet, til de var i mål, gik der 3 måneder
  • Implementering og indkøb har kostet 50.000 kr. for to maskiner inklusiv nedlægning af spor i græsset og opsætning af dockingstationer.
Robotplæneklipperen tæt på
Robotplæneklipper fra profil
Robotplæneklipper i dockingstation
Dockingstation uden robotplaeneklipper

 

Afdeling
Grønnegården
Pejlemærke
Budget
<500.000 kr
Underleverandører

Helsinge Maskinforretning

Kontakt

Henrik Nielsen, Ejendomskontoret i Grønnegården