Affaldssortering

I Lundtoftegade affaldssorterer vi vores affald. Her kan du orientere dig om, hvor dit affald skal hen

HUSK er container fyldt op, så find en container der ikke er fyldt op

BATTERIER

Lægges i de standere der er placeret foran opgang 9, opgang 31, opgang 55 og opgang 75.

BIOAFFALD

Madaffald, råt og tilberedt; Ris, pasta og morgenmadsprodukter; Kød, fisk, ben og knogler; Brød og kager; Frugt og grøntsager; Sovs og fedt; Pålæg; Æg og æggeskaller; Nødder og nøddeskaller; Kaffegrums, brugte køkkenruller mm.

Containere til bioaffald er placeret ved endegavlene sammen med storskrald.

Hvis I mangler bioaffaldsposer, kan I hente dem på ejendomskontoret i deres åbningstid.

DAGRENOVATION

Dagrenovation er alt det affald, der er tilbage, når fx papir, miljøfarligt affald, haveaffald, glas og storskrald er sorteret fra. Enkeltdelene må ikke måle mere end 100 x 20 x 20.

ELEKTRONIK

Elektronikaffald afleveres ved indhegningen ved endegavlene. Her lægges fx mobiltelefoner, el-tandbørster, elektrisk legetøj, strygejern og mindre køkkenmaskiner.

Større ting som fx computere, hårde hvide varer mm. skal stilles ned i storskraldsrummet.

FARLIGT AFFALD

Farligt affald er en lang række produkter i husholdningen som fx terpentin, maling og kemikalier. Spare- og ledpære skal også sorteres som farligt affald. Fælles for det farlige affald er, at det ikke må afleveres i skraldespanden, da det er skadeligt for miljøet. Sådant affald bedes afleveres i de aflåste skabe der er placeret i indhegningen ved endegavlene. Koden er 4x4.

PLAST

Her afleveres alt fra plastposer til tomme plastflasker uden pant, dunke fra drikkevarer, milde rengøringsmidler, sæbe, shampoo, plastpakker fra frugt, grøntsager, isbøtter, mælkekartoner, Juicekartoner mv. Plastcontainerne er placeret i indhegningen ved endegavlene.

METAL

Her afleveres skyllede konservesdåser, tomme dåser, køkkengrej, foliebakker, værktøj og æsker af metal, m.m.

Metalcontainerne er placeret i indhegningen ved endegavlene.

PAPIR

Alt papir kan genbruges og skal derfor afleveres i de papirbeholdere, der er opstillet til formålet. Følgende må afleveres som papiraffald: Ugeblade, reklamer, kuverter, kontorpapir, indpakningspapir og bøger.

Papircontainerne er placeret sammen med papcontainerne foran blokkene eller i indhegningen ved endegavlene.

PAP OG KARTON

Pap er typisk emballage, fx pakken om tandpastatuben, legetøjet eller fjernsynet. Det kan også være bølgepap, røret i en køkkenrulle og bagsiden af en A4-blok. Pap og karton kan kun genbruges, hvis det er rent. Pizzabakker må derfor IKKE afleveres i papbeholderen, da der ofte sidder madrester på låget. Husk at fold pappet sammen og husk at fjerne plastik, flamingo og andet fra papkasserne.

Papcontainerne er placeret foran blokkene eller i indhegningen ved endegavlene.

STORSKRALD

Der må IKKE komme dagrenovation eller pap i storskraldsrummet. Storskraldsrummet er placeret ved indhegningen ved endegavlene. Her stilles alt det, der ikke må komme i containeren: f.eks. møbler, hvidevarer, tæpper og lignende. Tæpper skal skæres op i baner på 1 meter, løse genstande skal bindes sammen. Der må ikke tømmes hele lejemål ned i storskraldsrummet.

HUSK at hvis affald har karakter af byggeaffald skal dette afleveres på Bispeengen 35, 2000 Frederiksberg