Husorden

En husorden er et sæt fælles leveregler, der gør det klart, hvad det vil sige at være en god nabo

Som beboer er du selv med til at beslutte, hvordan jeres husorden skal se ud. Det sker på et afdelingsmøde eller ved urafstemning.

Formålet med husordenen er at beskrive de hensyn, man nødvendigvis må tage til sine naboer, når mange mennesker bor tæt sammen. I husordenen er der tillige taget stilling til, om der må holdes hund eller kat i boligerne.

I husordenen kan der ikke stilles krav til den enkelte beboers opførsel, udover hvad der almindeligvis betragtes som rimelig adfærd. Og den enkelte beboer kan ikke pålægges at udføre arbejdsopgaver, der ikke direkte er nævnt i huslejekontrakten.

Du kan se Lundtoftegades husorden nederst på siden. Her er også håndbogen "Gode råd om nabostøj" samt Lundtoftegades eget nabostøjsmanifest.