Installationsretten

Kanslergårdens regelsæt vedrørende installationsretten

Reglerne for installationsretten er beskrevet i Lov om leje af almene boliger. Her gives der ret til at udføre sædvanlige installationer i boligen, herunder ret til at opsætte antenne for at modtage radio- og tv-programmer samt installation af hårde hvidevarer.

Det er dig som lejer, der har pligt til at vedligeholde installationen. Hvis Boligselskabet AKB, København ikke kræver reetablering ved fraflytning, vil installationen være en del af det lejede, når den næste lejer flytter ind, og i så fald har Boligselskabet AKB, København herefter pligten til at vedligeholde installationen og deraf følgende udgifter.

Retten til installation af hårde hvidevarer  er følge gældende. Det kan være der skal trækkes en ny gruppe til opvaske/ vaskemaskine, dette skal man selv betale for. Lejer er erstatningsansvarlig for skade forårsaget af installationer, som denne har installeret i henhold til denne lovgivning.

Retten til opsætning af antenner el. lign. gælder ikke, hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem udlejerens fælles tv-forsyning, fælles bolignet eller gennem et af lejerne etableret fællesantenneanlæg. Ved opsætning af paraboler skal disse opsættes efter nærmere anvisning fra ejendomskontoret.

Har lejer opsat egen antenne el. været tilsluttet fællesantenneanlæg efter § 36. stk. 1 vil ejendomskontoret kræve retablering, når udlejer fraflytter lejemålet. Hvorfor der også opkræves et rimeligt depositum, som sikkerhed for krav mod lejeren, som opstår pga. antenne iflg. § 36, stk. 3

Ønsker du at udføre arbejde, der hører under installationsretten, SKAL du give ejendomskontoret besked, INDEN du foretager installationen.

Boligorganisationen skal indenfor 14 dage fremsende en tilladelse/afslag med betingelse/begrundelse herfor. Afdelingen kan stille krav om depositum til reetablering samt om forevisning af gyldig forsikringspolice for installationen.

Lejer har ret til at installere hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i § 102 i lov om social service. Ejendomskontoret vil stille krav om, at lejeren foretager retablering ved fraflytning, og at kommunalbestyrelsen garanter for betaling af retableringsudgifterne. Lejeren skal underrette ejendomskontoret, før indretning finder sted. 

Har du opsat en installation uden godkendelse og kan ejendomskontoret ikke give dig tilladelse til at installere det ønskede, så skal du omgående fjerne installationen og udbedre eventuelle skader for egen regning.

Er du i tvivl om noget, så kontakt ejendomskontoret.

Vedtaget på afdelingsmøde 27. april 2015, med vedtaget ændringsforslag / LBK nr. 928 af 4/09-2019 kap. 8: